|
|
|
|
Fjerritslev
- Byen mellem hav og fjord med bryggerhistorie, planeter og dejligt lystanlæg.
Ølbrygning og gamle dragter
I hjertet af Fjerritslev ligger Nordeuropas bedst bevarede landbryggeri. Bryggeriet og bryggerfamiliens hjem er bevaret og byder desuden på egnshistorisk udstilling, gamle dragter samt lejlighedsvis ølbrygning.
Aftenhandel og kæmpefisk
Fjerritslev handelsby har over 70 special-forretninger. De arrangerer jævnligt torvemarked med forlænget åbningstid. Byen lukkes for trafik, og gaderne fyldes med boder og kræmmere. Sæsonen byder også på flere by-nights med sen aftenhandel samt stort sommer-udsalg, hvor der blandt andet grilles kæmpe hellefisk på ca. 250 kg.
Fra Solen via Fjerritslev til Pluto
I Fjerritslev kan du få indblik i det enorme univers, vi som mennesker befinder os i. Følg Planetstien - en model af solsystemet med 9 planeter reduceret 1 milliard gange i forhold til virkeligheden.
|
|
Fjerritslev Lystanlæg - en dejlig grøn oase med farverige blomster og en lille pavillon.
Kræmmerstemning og råvaremarked
På byens torv arrangeres der jævnligt råvaremarked med salg af friske fisk, grønsager og kød fra byens butikker og gårdbutikker. Her kan du gøre dine indkøb af gode, friske råvarer direkte fra Jammerbugtens dejlige natur.
Med tog i byens gader
Hvis du har lyst til at køre lidt rundt i Fjerristlev, kan du tage en byrundtur med det lille tog Fjerritslev Expressen. Toget kører gratis ture i sommersæsonen mandag, onsdag og lørdage samt ved øvrige specialarrangementer.
|
|
Jammerbugt Turistbureau / Fjerritslev
Vestergade 16, 9690 Fjerritslev Tlf. +45 72 57 89 77 Mail: turistfjerritslev@jammerbugt.dk
Gå ikke glip af...
Få yderligere information og brochuremateriale på turistbureauerne i Jammerbugten.
|
|
|
|
|
|