|
|
|
|
Blokhus - byen ved vesterhavet...
Den unikke ferieperle Blokhus byder på en af Nordeuropas bedste strande. Fint hvidt sand, lune klitter og friskt blåt hav. Naturligvis præmieret med EUs kvalitetsstempel Blå Flag.
Badebyen, der syder af feriestemning
Blokhus - et tidligere fiskerleje - nu centrum i et charmerende, internationalt ferieparadis, hvor især restaurationslivet og turistbutikkerne præger byen. Læs med om feriebyens udvikling på: www.blokhus.dk
Kanonaffyring og Redningsstation
 I sommerperioden kan man hver aften opleve den nyrestaurerede Blokhus-kanon bliver fyret af ud over havet i forbindelse med solnedgangen.  Historien om livet på havet og om gamle dages fiskerliv fås på den nyopførte 'gamle' redningsstation ved siden af turistbureauet. Læs mere om redningsstationen her.
Blokhus Klitplantage
Blokhus Klitplantage er 642 ha stor. Plantagen er beliggende i et udpræget udflugts- og turistområde. Arealet er oplagt som et åndehul, hvor du kan opleve naturen og en smule ensomhed, akkompagneret af havets brusen og vindens susen i træerne.
|
|
Inspiration til aftensmaden!På Blokhus Strand kan du de fleste dage, året rundt, købe lækre fisk.
Fårup Sommerland Du har ikke været i Jammerbugten uden at have besøgt forlystelsesparken Fårup Sommerland, der rummer mere end 50 spændende og sjove forlystelser. Her findes attraktioner for alle - uanset alder og vovemod. Nyhed 2009: Skovsuset.
Hune - mange gode kvalitetsbutikker
I Hune kan du finde gode forretninger der emmer af luksus og kvalitet. Her har både "mand og kone" mulighed for at blive klædt moderigtigt på.
|
|
Jammerbugt Turistbureau / Blokhus
Strandvejen 5b 9492 Blokhus Tlf. +45 72 57 89 70 Mail: turistblokhus@jammerbugt.dk
Gå ikke glip af...
- Haven i Hune - en idyllisk og enestående oplevelse
- Jazz arrangementer på Futten i Blokhus
- Sti nr. 100 - en skøn vandretur, hør nærmere på turistbureauet.
Få yderligere information samt brochuremateriale på turistbureauerne i Jammerbugten.
Autentisk Kulturhistorie i Blokhus
Download den spændende folder, hvor du får et indblik i Blokhus' imponerende historie. Med folderen i hånden kan du selv gå på opdagelse i Blokhus.
|
|
|
|
|
|